Hvordan brænde cd fra Itunes
Hvordan brænder man en cd fra iTunes?
Programmet iTunes er et nemt og overskueligt program fra Apple. Ligesom det resterende software og hardware fra Apple er der også blevet lagt vægt på funktionalitet og brugervenlighed. Uanset hvor meget Apple prøver at tage en i hånden, vil der dog opstå situationer, hvor man ikke kan se skoven for bare træer. Denne guide er således en alternativ vejledning til, hvordan du brænder en cd i iTunes og er relevant fordi, du som Apple bruger er tvunget til netop at bruge dette program til at administrere og afspille dine lydfiler. Der kan være mange grunde til at brænde en cd ud, men det er en god mulighed til at tage backup på den, eller hvis du gerne vil have din musik med til fest. Der findes også hjælpeprgrammer - check dem du finder her på siden.
Sådan gør du
1. Indsæt en tom brændbar cd i dit drev og åbn iTunes.
2. Vælg at oprette en ny spilleliste i iTunes. Dette gøres ved at gå i menuen: ”Arkiv” og derefter trykke på: ”Ny spilleliste”.
3. Du skal herefter navngive din spilleliste. Dette bliver også navnet på den færdigbrændte cd og vil fremgå, når den sættes i et drev herefter.
4. Brug din mousepad eller mus til at trække sange fra dit bibliotek i iTunes over på din cd.
5. Træk sangene over i den rækkefølge, de skal afspilles i, hvis du for eksempel ønsker at lave en cd med blandede kunstnere.
6. Læg mærke til, at du ikke overskrider den plads, der er til rådighed på cd’en i bunden af det åbne vindue i iTunes. Hvis du overskrider dette, vil det overskredne antal ikke komme med på din cd.
7. Marker din færdige afspilningsliste og tryk: ”Brænd spilleliste til disk” fra menupunktet: ”Arkiv”, og brændingen vil herefter blive påbegyndt.
8. Efter et lille stykke tid vil din cd med din ønskede afspilningsliste være brændt færdig. Tag herefter cd’en ud og opbevar den i et tomt cd-cover eller et andet sted, hvor den ikke pådrager sig ridser.
Typisk forekomne fejl og konflikter
Der kan opstå fejl under eller efter selve brændingen af en cd i iTunes, som gør, at selve brændingen slår fejl, eller at din cd ikke kan afspilles ordentligt. Derfor kommer her et par enkelte årsager til, hvad dette kan skyldes.
Hvis der opstår problemer inden eller under brændingen, kan det skyldes, at din cd er defekt. Tag den derfor ud af drevet, og tjek den for ridser, eller om der sidder skidt på cd’ens underside. Tør cd’en af, hvis det sidste er problemet, eller skift den ud med en ny, hvis den er ridset. Hvis du brænder fra dit indbyggede drev, kan det være en god idé at tjekke, om du har et kombineret drev. Rådfør dig i den vejledning, som fulgte med din Mac. Sæt eventuelt brændingshastigheden ned og frigør plads på din harddisk, da dette også kan være årsag til, at brændingen slår fejl.