Guide til open office

 

Hvad er Open Office?

Open Office er en samling af kontor-programmer, som man kan downloade gratis. Programmet har meget tilfælles med Microsoft Office.

 

Om Open Office

Open Office er open source – det vil sige at kildekoden er frit tilgængelig, og at alle mennesker, og ikke kun skaberne af programmet, kan tilføje nye aspekter. Dette gør blandt andet, at eventuelle fejl i programmerne hurtigt kan opdages og ordnes, og at brugerne selv kan finjustere programmerne, så de passer til deres behov.

 

Hvorfor vælge Open Office?

De fleste kender sikkert Microsoft Office; kontor-programmerne som Microsoft står bag. Open Office indeholder flere af den samme type programmer som Microsoft Office: Tekstbehandling, regneark, multimedia fremvisning, tegneprogram og database program.

Tekstbehandling kan benyttes til at skrive tekster, som for eksempel ansøgninger, læserbreve, opgaver, og så videre. Med regnearket kan man opstille alt fra store budgetter til mindre regnskaber på en nem og overskuelig måde. Via multimedia fremvisning kan man lave en opvisning af billeder og tekst, som for eksempel kan benyttes til et møde eller et foredrag. Tegneprogrammet kan bruges til at tegne frit, eller tilføje tekst og grafik til billeder, som man allerede har liggende på computeren. Database programmet kan bruges til at kode nye funktioner – dette kræver som regel en større mænge forhåndsviden.

 

Brugen af Open Office

Open Office er let at bruge, mange af de mere indviklede funktioner sker automatisk, og så er der god hjælp at hente, hvis man støder ind i problemer, som hvis programmet pludselig ikke vil starte, eller hvis man ikke forstår nogle af funktionerne. I så fald er der flere guides, som man kan læse, og man kan spørge andre brugere om hjælp på det officielle forum.

Den største fordel er dog nok, at programmet er fuldstændigt gratis at downloade og benytte. Microsoft Office, som minder meget om Open Office, kan nemt koste flere hundrede kroner, og man skal ofte betale for at opgradere, når der kommer en nyere version. Open Office har altid været gratis, uden at dette går ud over kvaliteten.

Bemærk dog, at det arbejde og dokumenter, som man laver via Open Office, ikke altid fungerer sammen med andre programmer, som fx Word og Excel. Hvis man skriver en tekst og sender den til en anden person, er der derfor en risiko for, at denne ikke kan åbne teksten og læse den. Vær derfor altid opmærksom på, hvor filerne i sidste ende skal havne, og om dette eventuelt kunne skabe problemer.

 

Alternativerne er købeprogrammer som windows, windows til mac, mac office, lion mfl. - de kan også noget og kan måske møde dit behov bedre og så er priserne ikke horrible hvis man tænker på antallet af timer vi ofte bruer dem.